reiereier

>Dyrenes konge

reiereier — Sat, 02 Jul 2011 06:43:00 +0000

Ein dagstur til Dyreparken i Kristiansand blir ferie god nok dette året. Og jammen var det heilt supert!

>Stor stas

reiereier — Thu, 23 Jun 2011 19:07:00 +0000

Sommar er kjekt, for store og små. Biletet over er frå Soma Gård, fleire bilete frå Indrebø sin sommar kjem fortløpande i fotoalbumet.

For øvrig er det nok boligbloggen som vert hyppigast oppdatert for tida.

>Hipp hurra!

reiereier — Fri, 20 May 2011 09:07:00 +0000

Første oppdatering sidan nyttårsafta… Her er Andreas, Tobias og Tomas i storform på nasjonaldagen. Fleire bildete i fotoalbumet.

>Godt nyttår!

reiereier — Fri, 31 Dec 2010 20:55:00 +0000

>Årsoppgåve – Danish edition

reiereier — Sun, 19 Dec 2010 21:50:00 +0000

Kære Venner

Tingene blir sjældent så man har planlagt for dem. Når gazellen blev grillet på terrassen i Tanzania på Nyårsaften, havde vi absolut ingen idé om, hvad der var i vente.

Ved udgangen af januar blev det klart, at noget måtte ske med de faldefærdige nyrerne til Thomas, og efter at det blev besluttet at vi ville avslutte vores missionær periode og rejse hjem i Maj, gik det hurtigt.

Først fik vi vores byggegrund på Figgjo (efter omkring to dages tid til at tænke), og i månederne efter handlede det meste om hustegninger, jobsøgning, pakning, udpakning, søgen efter midlertidig bolig og afslutningen af opholdet i Afrika. Det kunne have været mer sjov hvis vi ikke havde været småsyge hele banden, og det kunne have været meget sværere, hvis vi ikke havde fået forbøn og god opbakning fra naboer, venner og familie. Tak!

Men det har arrangeret sig på godt show. Vi har nu fått leje et dejligt hus i Sandnes, og i disse dage starter udgravningen af grunden på Figgjo. Børnene trives og er sunde. De voksne er travlt optaget af job og fuld deltagelse i missionen. Selv om vi ofte lengter tilbage til både venner, klima og opgaver i Arusha, er det godt at vide, at andre har overtaget og at alt er i gode hænder.

Hanna har ganske pludselig blevet en temmelig stor 4-årige. Hun savner nok mere hyppig kontakt med jevnaldrede, men mamma er også en god lægekammerat. Pigen forstår en masse og viser bekymring for både søsken og forældre. Hun elsker maleri, tegning og formning, og prøver seg også på noget skriftligt i mellem.

Siden sidste gang har Tomas og Andreas lært sig at gå, tale og gøre langt mere på egen hånd. Blandt andet synger de hver aften seks vers af Ingen er så trygg i fare – af fuld hals. Noget de også er meget gode til, er at bekæmpe hverandre, bide og græde.

Tomas vandrer altså rundt med en nyre mindre end før. Alligevel har han et blodtryk som en fuldvoksen mand, der har ført til flere hospitalsophold, mediciner og planer om flere undersøgelser i løbet af det næste år. For øjeblikket har han gips fra håndleddet til skulderen efter at han tumlede ned fra en stol dagen efter han blev udskrevet fra hospitalet sidste gang. Men han er for det meste i godt humør!

Andreas er klovnen i familien. Han er også indlysende chef, delvis baseret på terror. Han har masser af energi, hvilket ikke altid kombineres godt med, at han også er en Spitfire. De gange er ikke få der både storesøster og lillebror har været bandageret efter at Andreas har sat sit præg på dem med tænder og negle.

Knut Reier er tilbage som lærer på Tryggheim ungdomsskule. Det er mærkbart mere at gøre end sidste gang, og meget at lære. Over julen får han sin fædreorlov, med en fridag om ugen.

Inger Line er mere end fuldt beskæftiget på hjemmebane, i tillæg til sin deltidsjob på Parfymelle i Langgata. Hun trives med begge dele, men hun er nok den av os, der ser mest frem til at flytte ind i større huse i det nye år.

Selv om vi ofte har manglet kontrol, har det været godt at vide, at Gud har full oversikt. Han havde det længe før Jesus blev lagt i en krybbe, og han har det også denne juletid.

«For jeg ved, hvilke tanker jeg har med dig, siger Herren, tanker om fred og ikke ulykkelige tanker. Jeg vil give dig fremtid og håb.» (Jeremias 29:11)

Glædelig jul

PS: Der er en fare for, at nogle af jer får dette brev i papirform også.

>The end

reiereier — Thu, 08 Jul 2010 20:19:00 +0000

Arushanytt er med dette sett på pause inntil vidare. Dersom du er på leit etter nyhende frå Arusha og Scripture Mission, bør du heller sjekka www.familienmalmin.blogspot.com eller www.scripture-mission.com.

Det er likevel ein ørliten sjanse for at dei Indrebø kjem til å blogga vidare frå sine respektive bloggar på andre adresser. Lenker finn du på botnen av denne sida.

>Då nyra forsvann

reiereier — Fri, 11 Jun 2010 21:35:00 +0000

>Tomas har no vore på Rikshospitalet i Oslo nesten ei heil veke.

Opphaldet har vore planlagd ei stund, og føremålet har vore å fjerne den eine av dei tre nyrene hans som fungerer særs dårleg. Me vonar no at han skal få eit litt lågare blodtrykk og at faren for infeksjonar skal vera minimal.

På biletet til venstre ser du småen på veg inn i ein av dei svære maskinane som vart brukt til undersøkjingar i forkant av operasjonen. Tomas tok det heile med stor ro – og sovna medan dei heile stod på.

Mamma på veg ut frå operasjonsstova torsdag, etter å ha avlevert Tomas i kirurgane sine hender. Der var han i kring fire og ein halv time, og alt gjekk etter planen.

Inngrepet skjedde med lapraskopi, også kalla kikkhullskirurgi, noko som vil seie at legane opererte gjennom to små hol i buken. Nyra vart teken ut gjennom navlen!

Her er Tomas like etter operasjonen, framleis utslått av narkosen. Du ser plasteret etter eit av “operasjonshola” like over dynekanten.

No, eit drygt døger etterpå, er han langt kvikkare, sjølv om han framleis er sengeliggjande og har eindel vondt. Vonaleg kjem det seg mykje i løpet av dei neste dagane.

Kor lenge han må bli verande på Rikshospitalet er framleis uvisst, men han kan truleg returnera til Rogaland tysdag eller onsdag neste veke.

>Det gode landet

reiereier — Sat, 05 Jun 2010 19:08:00 +0000

>Det er utan tvil ein del saker og ting som er bra med Noreg, og når ein bur i utlandet over ein viss periode vil ironisk nok legga ekstra godt merke til ein del av dei. Sann mine ord: Du som bur i Noreg skulle setja meir pris på det følgjande:

- Reint vatn i springen
- Utallige variantar av norske matvarer
- Stabilt og kjapt internett
- Romslege parkeringsplassar
- McDonalds
- Havet
- Ferske, norske dagsaviser

- Trykk i dusjen

- Vegar utan humpar
- Reine gater
- Betalingsterminalar i butikken
- Tilgang på ferskt kjøt og fisk – når som helst
- Besteforeldre (les: barnevakter)

- Stabil straum

- Grovbrød
- Netter utan hundegneldring eller festande naboar
- Pølse i brød på Shell’en
- Sjansen til å få vere åleine utandørs
- Kveldsturar i mørkret

>Noreg – eit travelt land

reiereier — Wed, 02 Jun 2010 10:38:00 +0000

Familien Indrebø er altså på plass i Noreg att, og denne gongen ser det ut til å kunna bli for ei god stund. Dei siste vekene i Arusha gjekk fort, med pakking, avskjedar og ei siste vitjing frå Noreg. Då vart det også høve til å ta ein rundtur nedom Mbulu, og bilete frå den turen finn du no i fotoalbumet vårt.

No skal me ikkje attende til det fagre landet i sør i alle fall dei første fire åra. I mellomtida kan du fylgja med på det som skjer i Arusha både på bloggen til Familien Malmin og på www.scripture-mission.com. No er det også klart kven det er som tek over stafettpinnen etter oss: Margunn og Kristoffer Krohn Sævre har sagt ja til å vera NLM sine utsendingar til Arusha dei neste fire åra. Betre folk til den oppgåva trur eg knapt ein kunne finna.

Sjølv om me allereie har vore to og ei halv veke i fedrelandet, har ikkje det store saknet etter Afrika meldt seg førebels. Slikt er det nemleg ikkje tid til. For det første har me ikkje med oss korkje barnepike eller hushjelp hit til Europa, og med eitt ser me tydeleg kor mykje dei har avlasta oss dei siste månadene. For det andre har det vore mykje som skulle ordnast; ny bil, planlegging av husbygging, folk som skal sjåast, diverse innkjøp og utpakking. Det er liksom heile tida noko som skal gjerast. Alltid nokon som me burde helst på. Eit eller anna selskap. Ein eller annan sjuk unge.

Apropos det siste, har me no omsider fått tid til operasjon for minstemann Tomas. Neste veke ber det til hovudstaden og Rikshospitalet for han og oss to eldste, og dei av dykk som ber, må gjerne hugsa særskilt på han onsdag og torsdag den veka.

De vil nok finna ei oppdatering her på bloggen i etterkant av det. Men deretter spørs det nok om ikkje denne bloggen blir nedlagt. Eller i alle fall sett på vent nokre år.

>Hvordan går det med Zakaria?

reiereier — Sat, 08 May 2010 18:31:00 +0000

Denne bloggen synger på siste verset. La den enn så lenge gjøre litt nytte for seg:

Det er på høy tid med en oppdatering om rektor ved Wa/ama bibelskole, Zakaria Dalle/i, som ble skadd i trafikkulykka for nesten fire uker siden. Vi i familien Indrebø hadde egentlig tenkt å besøke ham da vi var på Haydom forrige uke, men ettersom han har hatt stort behov for ro og hvile, fant vi det best å la det være.

Zakaria er altså fortsatt innlagt ved sykehuset på Haydom og kommer til å være det i flere uker ennå. Siste nytt fra Haydom fredag var at Zakaria har vist fremgang siste uka, og ser ut til å være i god bedring. Også synet er blitt bedre, selv om det fortsatt ikke er normalt. Det blir understreket at han kan få tilbakeslag.

Når det gjelder innsamlingen til Zakaria og hans behandling, ble det endelige resultatet langt høyere enn hva vi i Arusha hadde forestilt oss på forhånd. Vi er utrolig takknemlinge! Zakaria har fått og vil fortsatt kunne få all den hjelpen han trenger, takket være den hjelpen dere har gitt.

De rundt 200,000 norske kronene (!) som har kommet inn vil være mye mer enn det som trengs for behandling og transport av Zakaria. Vi nevnte under innsamlingen at et eventuelt overskudd ville komme bibelskolen på Wa/ama til gode. Det vil det også. Men etter å ha forhørt oss blant kjennere av skolen, blir vi frarådet å gi en stor sum med penger direkte til skolen – for skolens eget beste. Årsaken til dette er sammensatt, og handler i korte ordelag om at miljøet på og rundt skolen trenger opplæring til bærekraft, samt om skolens forhold til bispedømmet. Skolen er inne i en god økonomisk utvikling og for mye penger må ikke få bremse det ansvaret de selv er i ferd med å ta.

Derfor kommer vi til å støtte skolen slik at de blant annet kan sette i stand en traktor som har havarert og som vil være til god nytte for skolen. Dessuten vurderer vi å gi støtte til ferdigstillelse av biblioteket. Noe blir også brukt til å betale skolepenger for elever ved skolen.

Det av pengesummen som ikke blir brukt til dette, vil gå til å dekke andre utgifter knyttet til ulykka.

Vi er ydmyke og takknemlige i forhold til den tilliten dere har vist oss ved å støtte en privat innsamling som dette. Derfor anstrenger vi oss også for at de innsamlede pengene skal bli brukt på en så effektiv og ansvarlig måte som mulig.

Hjertelige hilsener fra oss i Arusha
Inger Line og Knut Reier Indrebø
Kristin og Per Ove Malmin